Fordelene ved cloud-forbindelse i byggeriet

Muligheder for cloud-forbindelse til byggeriet, og hvordan den kan optimere dine arbejdsprocesser og dermed din produktivitet.

Leica iCON – ekspertindsigt om cloud-forbindelse

Forfatter: Zühal Duran Goeminne

Vores produktingeniør Zühal Duran Goeminne mødte os til en indsigtsfuld snak om Leica iCON cloudtjenesterne og de store fordele de giver til enhver type byggeprojekt. Vi håber, at du også finder det interessant! 


Vi har oplevet en stigning i efterspørgsel og implementering af cloudbaseret samarbejde og byggeledelse. Kan du forklare, hvorfor disse tjenester er vigtige for byggeindustrien?

Cloudtjenester har været et stort fremskridt for byggeindustrien, fordi de kan levere høj effektivitet og funktionsdygtighed fra det tidlige design til selve byggeriet. Tjenesterne forsynes med de data, der gemmes i løbet af byggeprojektets livscyklus.

Det er afgørende for et byggeprojekt, at man skaber meningsfulde og pålidelige data, men det kan også være ret omstændeligt. Tænk bare et øjeblik på, hvor lang tid det tager at oprette de data, der er genereret i alle dine projekter, og at holde det hele opdateret. For ikke at nævne arbejdet med at informere dine teams i felten og på kontoret om den aktuelle status for disse data. Dette er langt fra ubetydeligt: Milliarder af euro spildes hvert år, fordi utallige projekter, lige fra den enkleste byggeplads til verdensberømte byggerier, ender med at koste langt mere end de oprindelige budgetestimater (kilde). Her kan cloudbaserede datastrømværktøjer gøre det lettere at bevare kontrollen med projektdataene og administrationen af dem.

Cloudtjenester spiller også en vigtig rolle ved at sikre pålidelige og opdaterede data, samtidig med at de udgør et konstruktivt og koordineret system, der reducerer omarbejde – en vigtig årsag til forsinkelser i byggeprojekter. Tjenesterne gør det også muligt at identificere kollisioner i tide, hvilket reducerer omarbejde på byggepladsen og dermed projektets omkostninger og varighed. Her er den rigtige tilgang til byggeledelsen af stor betydning. Effektiv byggeprojektledelse gør det muligt at følge med og strømline projektets opgaver og leverancer. Cloudbaserede tjenester er afgjort blevet en integreret del af byggeledelsen. Fordelen ved disse tjenester er, at de tager hensyn til behovene på byggemarkedet, fordi de er i konstant vækst og fremtidsorienterede.


Disse tjenester er altså en stor fordel for byggeindustrien generelt. Men lad os fokusere på udførelsen af byggeriet, hvor Leica iCON bruges til opgaver inden for afsætning, as-built og verifikation. Hvordan kan brugen af disse tjenester både være til gavn for brugerne og levere input til det overordnede projekt?

Generering af nøjagtige digitale data er den vigtigste og mest relevante komponent i byggeprojektets livscyklus. Der findes en række løsninger på markedet til at generere digitale data, som kommer til at indgå i byggeriets datapulje. Leica iCON er skræddersyet til byggeindustrien og tilbyder avancerede løsninger til opgaver inden for afsætning, as-built og verifikation. Opgaverne udføres og rapporteres på kort tid med præcision på millimeterniveau – en nøjagtighed, der er afgørende for projektgruppens medlemmer. Det er også afgørende, at både teams i felten og på kontoret nemt kan få adgang til, og hente, dataene. Brug af cloudtjenester letter overførsel af f.eks. as-built-målinger, afsatte punkter og områder, der er fundet uden for tolerance. Alt dette kan hurtigt og sikkert rapporteres frem og tilbage mellem felten og kontoret. Dette kredsløb kan skabe en vis usikkerhed blandt medarbejderne om hvilke data, der er de nyeste. Integreret versionsstyring og -kontrol eliminerer dette problem. Det gør naturligvis projektdataene langt mere nøjagtige og hjælper medarbejderne til hurtigt at finde ud af, om designdataene allerede er forældede. En sådan mekanisme fjerner tvivlen om, hvilke data der skal tages ud i felten til yderligere behandling. Det reducerer igen eventuelle fejl under afsætningen i selve udførelsesfasen af byggeriet.

Leica iCON verifikationsresultater fra felt til kontor


Nu forstår vi tjenesterne og deres fordele bedre. Hvilke understøttede cloudtjenester fungerer Leica iCON sammen med, og hvor nemt er det at bruge dem?

Der er findes mange cloudbaserede værktøjer til datastrøm. De gør gradvist byggeprocesserne mere samarbejdsorienterede og effektive, lige fra design og planlægning til byggeri og drift. En del af vores filosofi for Leica iCON er at gøre det muligt for kunderne at arbejde med deres foretrukne tjeneste og data på deres egen måde. Derfor understøtter vi ikke kun vores egen cloudtjeneste, Leica ConX, men også partnere med førende løsninger til fagfolk inden for design og byggeri, herunder Autodesk BIM360, Procore, Bricsys 24/7 og Bluebeam Studio Prime. Det giver mulighed for at integrere Leica iCON i de eksisterende processer, så man nemt kan øge effektiviteten og produktiviteten i projekterne.

Leica iCON verifikationsresultater fra felt til kontor

Medarbejdere i felten kan tilgå cloudtjenester for at downloade de nyeste og mest pålidelige designdata direkte i felten. Det sætter dem i stand til at færdiggøre opgaver inden for afsætning , as-built og verifikation på byggepladsen. Dermed minimeres potentielle fejl, og unødvendigt omarbejde reduceres i løbet af projektet. Når opgaverne er udført, kan de registrerede data, resultater og rapporter ganske enkelt uploades tilbage til cloudprojektet. På den måde kan projektledere og designteams nemt følge projektets fremdrift og hurtigt foretage de nødvendige designopdateringer på grundlag af ægte feltdata for yderligere at minimere eventuelle problemer senere i projektet.

Det fælles element i disse produkter er, at du skal bruge en licens til din foretrukne tjeneste. Efter første logon og godkendelse giver disse tjenester dig mulighed for hurtigt at tilgå de projekter og data, du skal bruge til at udføre opgaverne, og sikrer, at du leverer de resultater, der skal holde dit projekt på sporet.


Hvor kan vi få flere oplysninger om disse tjenester?

De grænseflader, vi har skabt sammen med vores partnere, er designet til at lette kommunikationen mellem iCON field software og partnernes software, så det bliver problemfrit for vore kunder at skabe forbindelse og drage fordel af disse partnerskaber. Under vores Software Partner-hub findes flere oplysninger om de forskellige cloudtjenester og instruktionsvideoer, der kan støtte brugerne i de indledende trin. For brugere af Leica Captivate findes der yderligere oplysninger i denne artikel: "Hold forbindelsen med Leica Captivate og cloudtjenester". Hvis du har yderligere spørgsmål om vores iCON software og/eller hardware, er du velkommen til at kontakte os.

Fantastisk information! Tak for din indsigt, Zuhal.

Zühal Duran Goeminne, Leica Captivate produktingeniør hos Leica Geosystems

Zühal Duran Goeminne, produktingeniør @ Leica Geosystems AG

Softwarepartnere

Strategiske partnerskaber for at øge kundens produktivitet i marken.
Strategiske partnerskaber for at øge kundens produktivitet i marken.

Contact Us

Questions? Get in touch with us today! 
Questions? Get in touch with us today!