Værdien af reality capture-teknologi i bygge- og anlægsbranchen
Entreprenører kan forbedre nøjagtigheden, nedbringe omkostninger, forbedre samarbejdet og levere byggeprojekter af højere kvalitet på en mere effektiv måde
Enkel dataindsamling
Entreprenører har brug for hurtig og nem adgang til nøjagtig og brugbar information for at kunne gennemføre deres projekter til tiden, efter specifikationerne – lønsomt, sikkert og bæredygtigt. Reality capture-teknologi kan levere disse data ved at skabe en digital tvilling af den fysiske verden. Denne teknologi bruger hardware og software til at registrere situationer i den virkelige verden og gøre dem til nyttig indsigt i forbindelse med beslutninger. Data kan bruges til mange forskellige opgaver gennem hele byggeprocessen, herunder:
- Registrering af terrænforhold
- Optimering af design- og planlægningsprocessen
- Udarbejdelse af detaljerede rapporter og kvalitetskontrol
- Overvågning, drift og vedligeholdelse af den færdige infrastruktur
De registrerede data beskriver de virkelige forhold gennem hele projektet og udgør en enkelt kilde til viden for interessenterne. Den digitale repræsentation kan bruges til at visualisere og analysere virkelige miljøer og systemer og generere en maskinlæsbar virkelighed, der baner vejen for en autonom fremtid drevet af Smart Digital RealityTM.
Fjern usikkerheder
Reality capture-teknologi kan hjælpe med alle aspekter af et byggeprojekt, lige fra planlægning og estimering til kontrol af projektets fremdrift og kvalitetskontrol. Ved at forenkle arbejdsprocesser skabes en digital afspejling af projektet, som kan fjerne usikkerheder, afsløre uoverensstemmelser og forhindre fejl. Det skaber mulighed for mere velinformerede beslutninger og højere effektivitet gennem hele projektet.
Minimere risici
Reality capture-teknologi gør det nemt at "scanne og gemme" den faktiske situation for at skabe en enkelt kilde til viden. Arbejdsprocessen er enkel og hurtig: Uden at afbryde den igangværende drift registrerer hardwaren alt fra en sikker afstand, uden at man behøver at bevæge sig op i højden eller ned i dybe udgravninger. Den digitale registrering minimerer menneskelige fejl, sikrer pålidelig planlægning, øget produktivitet og mere sikker budgettering.
Bedre kommunikation
Reality capture-teknologi leverer information på det højeste niveau til alle interessenter. Beslutningstagere kan se selve byggepladsen digitalt uden selv at skulle besøge den. Samarbejdet mellem felt og kontor på tværs af teams og virksomheder bliver enkel med automatiserede arbejdsgange og cloud-forbindelse.
Bliv fremtidssikret
Bliv mere uafhængig ved at styrke de interne kompetencer med reality capture-teknologi. Verificering på byggepladsen og komplette, digitale optegnelser over dine projekter giver dig konkurrencemæssige fordele og er med til at bane vejen for en autonom fremtid. Automatiserede arbejdsprocesser og maskinlæsbar information leverer den rigtige information på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Er du interesseret i mere information, en online demo eller har du produktspecifikke spørgsmål? Find ud af, hvad reality capture-teknologi kan gøre for dig.