Maskinfører: "Det er svært at undvære Leicas løsninger"

Leicas teknologi til gravemaskiner er lønsom både i forhold til økonomi og slid på medarbejdere, lyder det fra entreprenørvirksomheden EFV, der ønsker at installere teknologien i alle virksomhedens maskiner.

leica, efv

Når Michael Boel stiger ud af gravemaskinen efter en lang arbejdsdag, sker det med langt mere overskud end for bare få år siden. Ved hjælp af en række løsninger fra Leica Geosystems er der flere manuelle opgaver, som maskinføreren ikke længere behøver at holde øje med eller tænke over. 

“I begyndelsen skulle jeg lige lære at stole på udstyret, men når man først lærer at bruge det, så er det svært at undvære det. Jeg kan simpelthen udføre mine opgaver med mindre anstrengelse,” siger Michael Boel, der er maskinfører hos entreprenørvirksomheden EFV, som laver alt fra anlægsarbejde og jordarbejde til kloakseparering og betonarbejde i især Jylland. For tiden er EFV involveret i motorvejsudvidelsen ved Aarhus, hvor Michael Boel og kollegerne står for afvandingsopgaverne. 

Det indebærer mange timer i “dyret”, som de i sjov kalder gravemaskinen, en Case CX300. 

Fire Leica-løsninger

Michael Boel forklarer, at der er installeret i alt fire Leica-løsninger i gravemaskinen: Et 3D GPS-system med alle tegninger, 3D-design og data over byggepladsen. Et skovl-genkendelsessystem. Et kamera, der automatisk kobler opmålt punkt og billede sammen til den obligatoriske kvalitetssikringsdokumentation af det udførte arbejde. Desuden er der en semi-automatisk co-pilot installeret.

Som Leica-ambassadør har Michael Boel længe kendt til og brugt GPS-systemet. Det har tegninger (3D-design) og data over byggepladsen, og ud fra de informationer ved gravemaskinen hele tiden, hvor den er på projektet. Skal der eksempelvis sættes en stor regnvandsbrønd, så kan Michael Boel på en computerskærm inde i gravemaskinen se det nøjagtige sted, brønden skal være. 

“I gamle dage skulle en landmåler ud og sætte træpinde op, og man målte på kryds og tværs. Det var enormt kompliceret. I dag er det med 3D GPS-systemet meget enkelt, og det er tidsbesparende for både maskinføreren og rørlæggeren,” forklarer Michael Boel.

Som navnet antyder, registrerer skovl-genkendelsessystemet automatisk, hvilken skovl maskinføreren bruger.

"Hvis maskinføreren skifter skovl, sender en vibrationsdetektor et signal til maskinen, så den ved, hvilken skovl der bruges," siger Michael Boel. "Dette forhindrer, at vi laver fejl, der kan kræve, at arbejdet skal gøres om. I løbet af lange arbejdsdage kunne man førhen godt glemme, hvilken skovl man brugte,” forklarer Michael Boel. 

“Som maskinfører har man mange bolde i luften, og man kan hurtigt glemme at skifte skovlen, og så kan man pludselig komme til at grave for dybt alt for længe, hvilket man så skal gøre om.”

Præcis hver gang

Kameraet i gravemaskinen dokumenterer automatisk arbejdet, hvilket sikrer kvalitetssikringen. Eksmpelvis er det i forbindelse med motorvejsudvidelsen obligatorisk, at maskinføreren tager billeder af de tusindvis af regnvandsbrønde, der sættes undervejs. Førhen skulle maskinføreren selv huske at gøre det. Nu sker det automatisk. Billeder og opmålt punkt uploades til en såkaldt ConX-server, hvor ledere og landmålere kan tilgå dem. Derudover kan tilsyn og rådgiver se udgravning fra kontoret via ConX, uden at de behøver at være fysisk tilstede på pladsen. Et eksempel kunne være, at der dukker noget op i udgravningen, som ikke er beskrevet. Her kan maskinføreren via kameraet vise, hvad det omhandler. Det er med til at sikre en hurtig afklaring og sparer derved tid. 

"Det system sparer tid og sikrer, at vi har alle nødvendige data til kvalitetssikringen," forklarer Michael Boel.
 
Den sidste løsning, den semiautomatiske co-pilot, sikrer, at gravemaskinen graver præcist hver eneste gang. Da Michael Boel, en erfaren maskinfører, før gravede, lå hans præcision inden for en margin på ti centimeter. Med den semiautomatiske co-pilot ligger præcisionen inden for to centimeter, alt afhængigt af signalet. 

“Når vi for eksempel lægger rør til afvanding, bruger vi sand til opfyldning omkring røreren. Med den semi-automatiske co-pilot kan vi nu spare på materialerne, fordi vi ikke længere har en ligeså så stor fejlmargin,” siger Michael Boel. 

Lønsom investering

Fordi løsningerne bidrager til både en mindre omkostningstung produktion og samtidig skaber en mere behagelig arbejdsdag for maskinføreren, er man hos EFV ikke i tvivl om, at flere af virksomhedens gravemaskiner skal monteres med samme software. Det fortæller Mads Mathiesen, som er maskinfører og ansvarlig for indkøb af maskiner og udstyr hos EFV. 

“Selvfølgelig er det en stor investering for en virksomhed, men det giver en stor værdi til virksomheden, især på sigt, hvor medarbejderne bliver mindre slidt, går gladere på arbejde, og projekterne kan løses hurtigere og billigere,” siger Mads Mathiesen og fortsætter: 

“Derudover er teknologien også med til at trække dygtige kolleger til, fordi det er teknologi, som kan hjælpe dem i deres daglige arbejde.”  

Prøv det gratis

Hvis man som virksomhed er interesseret i at prøve Leica Geosystems løsninger af, før man køber, er der mulighed for det, forklarer Søren Birn, som er sælger og kundeansvarlig hos Leica Geosystems.

“Vi har en lokation i Odense, hvor man prøve teknologien,” siger Søren Birn. 

“Man henvender sig til en Leica-konsulent, og så inviterer vi ud en formiddag, hvor vi prøver maskinen og tjekker data og kvalitetssikring efterfølgende,” forklarer han. 

Der er mulighed for at prøve flere typer maskiner, altså både gravemaskine, dozer og rammemaskine. 

“I løbet af dagen har man man mulighed for at gennemgå hele arbejdsprocessen, så man har mulighed for at se, hvordan løsningerne kan bidrage til en lønsom arbejdsproces for virksomheden,” siger Søren Birn.

Referencehistorier

Læs, hvordan kunder verden over drager nytte af vores alsidige løsninger.
Læs, hvordan kunder verden over drager nytte af vores alsidige løsninger.

Kontakt Leica Geosystems

Find din kontakt hos Leica Geosystems inden for salg, assistance og teknisk service.
Find din kontakt hos Leica Geosystems inden for salg, assistance og teknisk service.